top of page

SOSU Skolen, hold 1/2023

Torsdag d. 13. april

Sdr. Kohave skov

Bangsebro skov

SOSU Skolen, hold 1/2023

Torsdag d. 4. maj

Bangsebro skov

Arrangør: Svampeliv LF og SOSU skolen - KICK samarbejdet

Turledere:

Rita Forup 23676339, rforup@gmail.com

Annette Greenfort 51514401, greenfort@dansk-infodesign.dk 

Et udvalg af turens naturoplevelser. Klik på billederne for at se dem i større format.

Denne sidste tur i foråret med hold 1 foregik i Bangsebro skov. Vi ville smage på skovens vilde planter og evt. svampe, og i Bangsebro skov kunne vi benytte den nye, meget flotte bålhytte til formålet. 

Vejret var skønt med høj sol og ingen blæst. Nu står skoven i fuldt flor - bøgen er endelig sprunget ud og i skovbunden myldrer det med urter, bøgens fine kimplanter, vinbjergsnegle og en Nælde-sommerfugl fandt vi også. Vi fandt ingen spisesvampe, men heldigvis havde Rita fundet en god portion Vår-musseron dagen før. 

Lisa havde sørget for grej og div. ingredienser til smagsprøvningen. Annette medbragte hjemmelavet Mælkebøttehonning og Ramsløgpesto. På bålpladsen blev der stegt skumfiduser og på panderne ristede vi toastbrød, svampe og Løgkarse. Således sluttede turen med smagsprøver af det hele. Opskrifter på Mælkebøttehonning (pdf - opskrift fra Plantepusheren) og Ramsløgpesto.

Tak til alle jer for jeres indsats og gode humør. Held og lykke til jeres kommende eksaminer 🤗

Rita og Annette 

***

Dagens noterede fund:

Døvnælde, Stor fladstjerne, Hulrodet lærkespore - lilla og hvid var., Vinbjerg snegl, Nælde-sommerfugl (1. gen.), Skvalderkål, Løg-karse, Fladkravet kodriver, Vorterod, Hvid - og gul anemone, Viol, Broget læderporesvamp (indtørret), Rød tvetand, Brændenælde, Tandrod

Kettinge Grusgrav

SOSU Skolen, hold 1/2023

Torsdag d. 27. april 

Kettinge Grusgrav

Arrangør: Svampeliv LF og SOSU skolen - KICK samarbejdet

Turledere:

Rita Forup 23676339, rforup@gmail.com

Annette Greenfort 51514401, greenfort@dansk-infodesign.dk 

Vi mødtes ved P-pladsen langs grusgraven. Luften var kølig, men solen kiggede heldigvis frem ret ofte.

 

Efter lidt introduktion til det rekreative område valgte vi den første sti langs søerne og fandt umiddelbart efter et svampedyr - Skinnende støvpude - på nogle gamle frønnede stammer. Dette svampedyr er rel. almindeligt og netop nu finder vi dem ofte på gamle, frønnede stammer - Hestekastanie etc..

 

 

Klik på billederne for stort format.

Grusgravens "højdepunkt". Flere tog turen både op og ned.

Vi gik op ad en kuperet, lille sti mellem to søer - stien viste sig at være blind så vi måtte samme vej tilbage.

 

Nu finder vi efterhånden en del blomstrende urter - bl.a. Hvid anemone er der stadig, Vorterod og den smukke blå Forglemmigej - men i denne dag fandt vi ingen Ramsløg.

Vi samledes ved den runde bålhytte midt i grusgraven, og nogle fik gang i ildstedet - det duftede og var så hyggeligt. 

En herlig tur med mange naturoplevelser. Vi glæder os til næste tur den 4.. maj i Bangsebro skov.

Annette og Rita

Dagens noterede fund:

Skinnende støvpude (et svampedyr), Vorterod, Hvid anemone, Mælkebøtte, Brændenælde; Grøn sandspringer; Blomme-ildporesvamp, Rødblad sp., Døvnælde; Skvalderkål, Pil, Ahorn, Birk, 

Japansk pileurt, Skov-forglemmigej

Borremosen

Vi fandt masser af ramsløg i Hannenov skov. Klik på firkanten nederst i højre hjørne for stort format.

SOSU Skolen, hold 1/2023

Torsdag d. 20. april 

Borremosen